Det er muligt at oprette og arrangere alle lister og tilhørende poster direkte i tilbudslisteprojektet. Man kan også vælge at importere sine poster fra andre programmer som f.eks. Excel eller andre regneark. På samme måde er det muligt at eksportere sin data til Excel mv.
Ønsker man at importere kan dette ske ved at bruge en Excel-fil (xlsx) eller en komma-separeret fil (CSV), som de fleste regneark- og kalkulationsprogrammer kan håndtere.
Importen foregår ved at vælge funktionen ‘Importer rækker’ i den horisontale liste-menu. Ved import skal man være opmærksom på følgende:
- Import foregår på listeniveau
Dvs. at indlæses der flere lister på én gang, kommer de på én liste. - Poster bliver lagt til i bunden af listen
Når man importerer poster, vil de som udgangspunkt blive lagt til listen, hvortil man foretager importen.
Dvs. systemet opdaterer ikke eksisterende poster eller lignende. - Den importerede data skal matche det aktuelle projekt
Har du f.eks. for mange kolonner i den importerede data, ved systemet ikke hvad det skal gøre med data, og importen stoppes. En ide kan være at lave en eksport fra listen til at starte med, så man er sikker på, at tingene passer sammen. - Tilbudslister.dk skaber selv posternes numre og rydder op i en evt. nummerering
Du må gerne have nummereret posterne på forhånd, men tilbudslister.dk vil altid rette til, hvis numrene ikke passer fortløbende. Du kan også blot lade post nr.-felterne være tomme, så nummererer tilbudslister.dk automatisk.
Endelig kan du også udarbejde et hierarki i posterne, ved at anvende tal adskilt med punktummer. Tilbudslister.dk vil herefter tolke på strukturen og flytte poster ind og ud i hierarkiet.
Ønsker man at eksporterer data, vælger man blot funktionen ‘Eksporter rækker’ i den horisontale liste-menu. Herefter vælges Excel-, CSV- eller PDF-format, og filen downloades til din computer.