Egenskaber for poster

For hver post på listerne er der tilknyttet en række egenskaber. Som bruger kan du frit vælge og sorterer i disse egenskaber, samt tilføje dine egne.
Dermed kan du selv styre den data, som bliver vist i dit projekt.

tl_help-postproperties-dk
Egenskaberne for posterne vist i tilbudslister.dk

Standardegenskaber

Tilbudslister.dk tager udgangspunkt i tilbudsliste-standarden fra CCS, som definerer en række standardegenskaber for poster.
Disse er:

  • Post nr. (engelsk: Post no)
    Postens nummer. I tilbudslister.dk bliver denne automatisk genereret ud fra den aktuelle listes nummer samt evt. hierarki mellem posterne fra listen.
  • Identifikation (engelsk: Identification)
    Unik identifikationskode for den aktuelle post. Bruges til at skabe sammenhæng til det øvrige projektmateriale, f.eks. bygningsmodeller og beskrivelser.
  • Bygningsdel (engelsk: Element name)
    Navn på den aktuelle post/bygningsdel.
  • Fag (engelsk: Trade Subject)
    Hvilket fag der typisk udfører med arbejdet beskrevet på posten.
  • Informationsniveau (engelsk: Level of Information)
    Hvilket informationsniveau posten er omfattet af, såfremt dette er aktuelt.
  • Mængde (engelsk: Quantity)
    Hvor mange enheder er indholdt af den pågældene post i projektet.
  • Enhed (engelsk: Unit)
    Enhed for den angivne mængde (f.eks. ‘stk’ eller ‘m’).
  • Endhedspris (engelsk: Price pr. unit)
    Prisen for én af den angivne enhed.
  • Pris (engelsk: Price)
    Den totale pris for posten (dvs. mængde gange enhedspris).
  • Specification Reference (engelsk: Specification Reference)
    Hvilken (bygningsdels)beskrivelse posten er beskrevet i.

Ingen af ovenstående egenskaber er obligatoriske at udfylde.

Redigering af egenskaber

Ønsker man som bruger at ændre i egenskaberne (dvs. slette, skjule, tilføje, redigerer eller omarrangere), foregår det under ‘Projekt Indstillinger’, i området ‘Egenskaber’.

Man kan frit tilføje og omarrangere egenskaber. De enkelte egenskaber kan desuden redigeres ved at trykke på egenskabens navn.
Bemærk at standardegenskaberne ikke kan slettes fra projektet, men de kan ‘skjules’ ved at fravælge ‘Synlig’, når egenskaben redigeres.

Data for egenskaber

Hver egenskab har en række informationer tilknyttet, som hjælper med at styre egenskaben.
Disse informationer kan ses i oversigten ‘Egenskaber’ under ‘Projekt Indstillinger’, samt når man opretter eller redigerer en egenskab. Informationerne er som følger:

  • Navn
    De ‘originale’ navn for egenskaben, f.eks. jf. en standard som IFC e.a.
    Navnet vil typisk være på engelsk og skrevet i CamelCase, dvs uden mellemrum.
  • Værditype
    Hvilken type data værdien er:

    • String = Tekst
    • Integer = Heltal
    • Boolean = Ja/Nej
    • Double = Tal med decimaler
    • Price = En pris
    • LevelOfInformation = Data baseret på et informationsniveau
  • Tilpasset navn
    Et oversat eller kaldenavn efter eget valg
  • Synlig (ja/nej)
    Angiver om egenskaben vises i listeoversigten. Ikke viste egenskaber vil fortsat kunne håndtere data og tages med i en XML export.